Et problem - Den afrikanske tekstilindustri før sammenbruddet
Udgangspunktet for at stifte en virksomhed er altid et kundeproblem, der skal løses. I sin kerne handler det om at skabe et værditilbud, som kunderne er villige til at betale for. I tilfælde af en social eller øko-virksomhed er det efter min mening dog ikke kun et kundeproblem, men meget mere et socialt eller økologisk problem, der skal løses gennem entreprenørielt engagement. Den store kunst er balancegangen i at skabe et tilbud, der er attraktivt for kunden og samtidig mindsker den sociale klage eller den negative miljøbelastning.
Hvis du ser på tilfældet med stoffer til afrikansk vokstryk, er der et meget åbenlyst problem, som nu er hele afrikansk industri truet: billige efterligninger og forfalskninger fra asiatiske lande, mest fra Kina.
Selvom mange asiatiske lande har en klar lønomkostningsfordel i forhold til afrikanske, forklarer dette kun en del af prisfordelen ved billige efterligninger. Fordi mange af efterligningerne importeres ulovligt til afrikanske lande og smugles forbi told og skatter til de store markeder på kontinentet. Ikke alene er afrikanske producenter ude af stand til at følge med Kinas billige produktionsforhold, regeringer mister også indtægter fra told og skatter. Derudover smugles forfalskninger, det vil sige kopier, der er tro mod originalen, på markedet. Det anslås, at omkring 85 % af de forfalskede varer dominerer markedet i Vestafrika.
Falskmønternes tilgang er ekstraordinært effektiv. Mønstre kopieres, beskyttede mærker forfalskes og forkerte oprindelsessteder angives. Populære stoffer fotograferes med en smartphone, sendes til asiatiske produktionssteder, hvor de efterlignes, produceres og tages med til Afrika. Alt dette med en hidtil uset hastighed. Initiativer til beskyttelse af afrikansk industri har indtil videre ikke haft nogen væsentlig succes. Ofte ved selv de små afrikanske handlende ikke længere, at deres stoffer har rejst halvvejs rundt i verden (hvilket vi også måtte opleve smerteligt) og ikke kommer fra deres eller andre afrikanske lande. Denne udvikling kostede tusinder og atter tusinder af job, og mange arbejdere er ikke længere i stand til at bruge deres kvalifikationer.
Den engang blomstrende tekstilindustri for afrikanske stoffer er nu på randen af sammenbrud. Med den ville ikke kun en vigtig økonomisk og udviklingsfaktor i mange lande forsvinde, men også en del af den traditionelt forankrede kultur, der udviklede sig omkring stofferne, deres design, fremstilling og brug.
Ideen bag True Fabrics er at modvirke denne udvikling med entreprenøriel kreativitet. Vi er naturligvis klar over, at vores handlinger kun kan have en marginal indflydelse på denne udvikling. Især i begyndelsen vil vores bidrag primært ligge i at øge bevidstheden om problemet frem for i økonomisk målbare resultater. Men vi er nødt til at starte et sted, bedre med små skridt end slet ikke, fordi "begyndelsen er den vigtigste del af arbejdet." (Platon)

[…] Det afrikanske trykstofmarked i 2015 http://mazuridesigns.com/blog/2016/2/4/a-history-of-african-wax-prints https://karlottapink.de/Stoffe-aus-aller-Welt-Waxprint-Stoffe https://www.truefabrics.de/2016/04/26/5-fragen-an-daniel-haaksman-zu-seinem-neuen-album-african-fabrics/ https://www.truefabrics.de/2015/06/04/afrikanische-stoffe-entwicklung-herstellung-und-bedeutung-afrikanischer-waxprints/ https://www.truefabrics.de/2014/12/26/ein-problem-die-afrikanische-textilindustrie-vor-dem-kollaps/ [...]
tak for bidraget. Interessant
faktisk er voksprints historie endnu mere interessant. Det var tilsyneladende hollænderne, der opdagede smukt stof i Indonesien. De bragte dette til Holland, hvor det blev kopieret. Så blev det produceret industrielt, så der kunne produceres 9x mere på samme tid. Disse stoffer blev senere solgt igen i Indonesien, men også i Afrika.
https://www.vlisco.com/heritage/the-founding-of-vlisco/
Ud fra det synspunkt gør kineserne præcis det samme, som hollænderne gjorde dengang. Det er spændende at læse historien på Vliscos hjemmeside.